STRESSSYGEMELDING OG VEJEN TILBAGE
Få hjælp til din proces frem mod raskmelding
Flere tusinde danskere bliver hvert år sygemeldt pga. stress. For mange kan det være en vanskelig, usikker og skræmmende proces at komme tilbage på arbejdspladsen/studiet og til en velfungerende hverdag. Derfor søger en del støtte ved en psykolog til processen. På denne side kan du læse mere om hvilken tilgang jeg som psykolog anvender til at støtte stressramte på deres vej tilbage, og dermed frem til bedring.
Genoptrapningsforløb og planlægning
Langvarig stress, som ligger til grund for stress-sygemeldinger, kan bedst forstås som de nedslidende konsekvenser af gentagne kortvarige stressreaktioner. Den kortvarige stressreaktion opstår når vi befinder os i situationer som er vi oplever som truende. Det kunne være et utrygt arbejdsmiljø, når kravene overstiger vores ressourcer, når vi ikke føler at vi slår til mv. Sådanne oplevelser kan vi sagtens tåle engang imellem og i korte perioder, men når det strækker sig over længere tid, så kommer konsekvenserne i form af nedslidning. Det er vigtigt at tage denne forståelse som udgangspunkt når man skal komme sig over stress, tydeliggjort ved følgende pointer:
-
Den kortvarige stress skal stoppes, ellers fortsætter nedslidningen (Restitution).
-
At komme tilbage fra en stresssygemelding må forstås som en genoptræningsproces (Genoptræning).
-
Der skal ske en forandring, ellers vender stressen blot tilbage igen (Forandring).
Optrapningsplan på arbejde
Når man genoptager sit arbejde, er det let at komme til at lægge en simpel plan for gradvis forøgning af timetal og opgaver. Det er ikke i sig selv forkert, men det må ikke stå alene. En gradvis optrapning efter sygemelding skal snarere tilgås som en træningsproces med klare mål:
-
Mål for restitution: At lære at restituere, at få reel hvile i hverdagen. Det kan være passiv ”afslapning”, men det kan også være mere aktivt som fx havearbejde, let fysisk træning, social aktivitet mv.
-
Mål for genoptræning: Hvad er det for nogle ting der er blevet svære, som jeg gerne vil have genoptrænet? Det kunne være ens hukommelse, koncentrationsevne, humørudsving mv. Det kan også være fysisk, hvor mange med stress kan døje med spændinger, hovedpine mv.
-
Mål for forandring: Hvilke forhold har bidraget til stressen (indre og ydre)? Hvad kunne lette på det stressende? Er der noget i min tilgang til arbejdet der ikke fungerer? At opdage og reagere på tegn på stress/mistrivsel.
Sammen vil vi danne et overblik over ovenstående, tydeliggøre hvor dit fokus kan ligge, og sammen lægge en træningsplan.
I et genoptrapningsforløb, med gradvis forøgning af timetal, er der også nogle væsentlige principper at være opmærksom på. Det drejer sig bl.a. om:
-
Hvordan du holder øje med din trivsel, og hvordan du får reageret på udsving.
-
At få sat klare regler i genoptræningsperioden ift. arbejdstid, opgaver og overarbejde
-
At få struktureret brug af pauser.
-
Hvordan du vurderer dine ressourcer, og hvordan du kan få hjælp af andre til at holde øje med hvordan det går.
Det at komme tilbage på arbejde efter en sygemelding er en kompleks proces, og det vil føles som om der er meget på spil. En psykolog kan hjælpe med at gøre processen mere overskuelig, give evidensbaseret vejledning og hjælpe til at håndtere de følelser som opstår i processen. Tag kontakt i dag og hør nærmere om hvordan et forløb kunne se ud for dig.