OCD - En angstlidelse

Obsessiv-kompulsiv tilstand, kendt som OCD, er en angstlidelse som de fleste har hørt om. Der findes adskillige mere eller mindre, især mindre, vellykkede eksempler i TV, film og bøger på karakterer med OCD. Samtidig kender de fleste nok til at lige… skulle tjekke om komfuret nu er slukket eller som er vendt om for at se om døren nu er låst.

Når man lider af OCD er der dog tale om en potentielt meget invaliderende og pinefuld angstlidelse, som i sit omfang kan gøre det svært at have en normal hverdag.

I det følgende kan du læse mere om hvad OCD er og ikke mindst om hvordan OCD kan behandles med kognitiv adfærdsterapi. For OCD kan behandles, og man kan godt komme af med lidelsen.

Billede af Pawel Czerwinski
 

Hvad er OCD og hvilke symptomer kan man opleve

OCD består klassisk set af tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner), det er dog ikke alle der lider af OCD der har begge.

Tvangstanker

Tvangstanker kan defineres som tilbagevendende og uønskede tanker, forestillinger eller mentale billeder. Indholdet af disse tanker er typisk ganske ubehagelige eller for personen deciderede ulækre. Det kan fx være forestillinger om, at der vil ske noget forfærdeligt for ens mor, hvis ikke man tæller til 25 forfra og bagfra uden fejl. Det kunne også være tilbagevendende tanker om at gøre skade på andre.

Tvangstankerne opleves oftest som det man vil kalde ”jeg-fremmede” tanker. Det betyder, at man ved at det er en selv der tænker tankerne. Man ved også godt at de er overdrevne og urealistiske. Samtidig kan man bare ikke lade være med at tænke dem. Det er som om man ikke har kontrol over sine tanker, og at indholdet af dem er fremmed fra hvad man egentlig gerne ville tænke. Det er bl.a. dette inderlige ønske om at bare kunne tænke normalt, at være fri for de underlige og urimelige tanker, der kan gøre OCD til en så smertefuld lidelse.

Tvangshandlinger

Tvangshandlinger er typisk tæt forbundne med tvangstanker. Ofte vil tvangstankerne angive hvad man bør gøre, for at undgå at der sker noget forfærdeligt. Det kan hyppigt tage form som ritualer, fx omkring håndvask, kontrollere at alt er ok mv. Tvangshandlingerne kan dog også komme uden noget særligt tankemæssigt indhold. Der bliver handlingerne mere noget man føler at man bør gøre, og at man simpelthen ikke kan lade være.

Tvangshandlingerne er som udgangspunkt forudgået af en følelse af ubehag eller indre spænding. Det er dette indre ubehag, der kan føles som en fornemmelse af at noget er forkert, der sætter gang i både tvangstanker og tvangshandlinger. Typisk vil man have erfaringer med, at tvangshandlingerne kan reducere dette ubehag, især hvis man lykkes med at udføre handlinger ”helt rigtigt”. På den måde kan man se tvangshandlingerne som indlærte adfærdsmønstre, og dermed også som noget man kan aflære.

Skam og flovhed

Det anslås at ca. 2-3 % af alle danskere kan opfylde kriterierne til at få en OCD-diagnose. Det er dog sådan, at en rigtig stor andel går med deres symptomer for dem selv. OCD er nemlig for mange forbunden med skam og flovhed over at ikke kunne kontrollere sig selv. Vi er opdraget til at man skal kunne styre sig selv, at man frit kan vælge hvad man gør. Det står OCD i direkte modsætning til. Hvis man så kombinerer det med et indhold i tvangstankerne og tvangshandlingerne som man ikke ønsker er til stede, ja så er det altså rigtig let at komme til at være flov over sig selv.

Det er et problem, for jo mere man skammer sig over sin OCD, jo mere prøver man at skjule den. Man prøver at holde den nede og få den væk! Det giver umiddelbart god mening, men desværre kan det forstærke OCD’en. Symptomerne bliver mere pinefulde når de ikke må være der, og forsøget på at fjerne dem forstærker ubehaget når det ikke går hurtigt væk.

 

Behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi

OCD kan være en både pinefuld og invaliderende lidelse, men den kan behandles. Kognitiv adfærdsterapi er den bedst dokumenterede behandlingsform til OCD, og med den rette specialiserede hjælp kan mange komme sig helt.

Forståelse af OCD og træningstilgang

Et kognitivt behandlingsforløb af OCD ved en psykolog bør altid tage udgangspunkt i en grundig psykoedukation. Her gennemgår vi sammen hvad OCD egentlig er, hvordan man udvikler det og hvordan det kan behandles. Det er nemlig rigtig vigtigt at du har en god forståelse for hvad det er du kæmper med, og at du ikke ”bare skal tage dig sammen”. Vi vil sammen gennemgå hvordan dine OCD-vanskeligheder ser ud, hvordan de har udviklet sig og hvad de betyder for dig. Sådan får vi etableret et godt udgangspunkt med overblik, så vi kan lave en samlet plan for din behandling.

Det er vigtigt at du fra start gør dig klart, at OCD ikke kan fjernes ved at snakke om det, eller ved en pludselig indsigt. Nej OCD er en lidelse der skal trænes til bedring. Vi skal sammen lægge en plan for, hvordan du spotter OCD’en, arbejder med dine tanker og bryder dine tvangshandlinger. Det kan være hårdt arbejde, og der hjælper det at have indstillingen om at man er i gang med at træne. Så er der også mere plads til, at tingene ikke lykkes første gang man prøver at bryde en tvangshandling.

Indsatsområder i behandlingen af OCD

Kognitiv adfærdsterapi til behandling af OCD fokuserer på to hovedområder: Arbejde med tanker og arbejde med adfærd.

Den adfærdsmæssige del er ofte den mest centrale og givtige i behandlingen af OCD. Her arbejder man med gradvis eksponering og responshindring eller responsudsættelse. Eksponering betyder at man frivilligt og med vilje udsætter sig selv for noget angstprovokerende, det kunne fx være at have ansvaret for at låse døren når man går hjemmefra. Her kan man opleve tvangstanker om at have glemt at låse døren og følgende få impulser til at tjekke om den er låst. Responshindringen bliver her at undlade at tjekke, og i stedet tåle ubehaget. Her vil man så typisk over tid og ved gentagelse opleve, at ubehaget falder. Samtidig vil man også kunne indse at ens katastrofetanker var urealistiske og intet skete. Hvis en sådan responshindring for hård, kan man starte med en responsudsættelse, hvor man venter lidt med at tjekke døren, men at man så efter et fastsat tidsinterval godt må tjekke.

Arbejdet med tanker i OCD-behandlingen vil typisk handle om de tanker man gør sig om sine tvangstanker og tvangshandlinger. Det kan fx være ens tanker om at ikke kunne modstå tvangshandlingerne eller tanker om hvordan ens pårørende synes man er irriterende. Det er værd at være opmærksom på, at det sjældent giver god mening, at forsøge at overbevise sig selv om, at indholdet i tvangstankerne er forkerte. Når de kommer, så virker de meget rigtige og den følelse kan man ikke modargumentere væk i situationen, selvom mange forsøger at gøre det.