BEHANDLING AF STRESS

Stress forstås bedst som en tilstand resulterende fra langvarig belastning (link til side om stress). Denne tilstand har indvirkning på både krop og sind, og behandlingen af stress skal tage udgangspunkt i denne forståelse.

Initialt i et stressforløb afdækkes de stressfaktorer/stressorer som har medført din stresstilstand. Det vil sige, hvad er det der har ført til stresstilstanden. Starten af et behandlingsforløb vil typisk fokusere på at reducere disse faktorer, så der skabes rum og overskud til at kunne arbejde med tingene.

Hos Klinik for Angst arbejdes med begrebet Stress-rehabilitering, hvori følgende tre samtidig processer er i fokus.

 

Restitution

For at komme ud af en stresstilstand er restitution afgørende. Kroppen og sindets evne til at genopbygge hjælpes på vej ved restitution som aktiverer det parasympatiske nervesystem. Det er den del af nervesystemet som normaliserer kroppen når vi har været en stressende situation, og bl.a. sænker blodtrykket, normaliserer fordøjelsen, genopbygger energi mv. Døjer man med stress, vil man typisk opleve, at ens evne til restitution er forringet. Det er heldigvis en evne der kan genopbygges, særligt hvis man går struktureret til det.

Restitution kan opdeles i passiv og aktiv restitution. Den passive restitution vil typisk være dominerende i starten af en stresssygemelding. Passiv restitution kunne være: den klassiske ”afslapning” på sofaen med Netflix-serien, en bog med en kop te, at sidde og lytte til sin yndlingsmusik el. lign. Denne form for restitution er god og nyttig, men den må helst ikke stå alene. Den aktive restitution kunne være: havearbejde, let fysisk træning, at tage på cafe med en god ven el. lign. Mange der døjer med stress vil have stoppet med den aktive restitution, og er man sygemeldt kan man endda tvivle på om man overhovedet må gøre de ting. Det må man, og det er godt for dig!

 

Genoptræning

Stress er en overbelastningstilstand, hvor ens system i en længerevarende periode har været aktiveret mere intensivt end det kan holde til. Det er lidt ligesom at tune en knallert: Den kører hurtigere, men den holder ikke til det. Kroppen og sindet er så at sige slidt pga. langvarig belastning. Det medfører, at når denne belastning reduceres, så står man overfor en periode med genoptræning af både krop og sind.

Kropsligt er der en genoptræningsproces ift. at genopbygge sin energi til dagen, at kunne sove, at kunne mærke sin krop, at kunne være aktiv og være i hvile. Det er vigtigt at gå gradvist og tålmodigt til værks, og huske på at bare fordi noget var let tidligere så behøver det ikke være let nu.

Mentalt rette genoptræningsprocessen sig mod en række kognitive funktioner. Mange vil opleve at deres hukommelse, koncentrationsevne og evne til at danne sig overblik er påvirkede. I starten er det vigtigt at man lærer at kompensere for dette fx ved at skrive noter, mere struktureret kalenderbrug og holde flere pauser. Vi vil sammen se på hvordan du kan genoptræne din hjerne, så du stille og rolig genvinder dit funktionsniveau.

​

Forandring

En reduktion af stresssymptomer og genoptræning af krop og sind kan kun siges at være nyttig, hvis man ikke går direkte tilbage til de forhold der forårsagede stressen til at begynde med. Der må nødvendigvis også være en forandrende proces. Her kan det være nyttigt at skelne mellem ydre og indre faktorer.

Ydre faktorer vedrører de forhold der er omkring os. Det kunne fx være vores arbejdsopgaver, arbejdsmiljøet, vores hjemlige forhold, vores private relationer mv. Her vil vi sammen gennemgå disse forhold, analysere deres betydning for dig, og klæde dig på til at søge at ændre de faktorer der har været stressende. Det er vigtigt at holde sig for øje, at stress aldrig opstår i et vakuum, men snarere er forårsaget af flere faktorer på en gang. Mange der døjer med stress oplever selvbebrejdelse, og kan være blinde for hvordan de ydre faktorer kan påvirke dem.

Indre faktorer vedrører en række forhold inde i os. Det kunne være de krav man stiller til sig selv, hvordan man evaluerer hvordan man klarer tingene, den måde man taler til sig selv på mv. Mange af disse foregår ret automatisk, og man er ikke nødvendigvis bevidst om at man fx taler sig selv ned, eller at man sætter væsentligt hårdere krav til sig selv end til andre. Samtidig vil det typisk være sådan, at en stresstilstand faktisk forværrer sådanne tendenser. Er man stresset bliver man altså endnu hårdere ved sig selv. I et behandlingsforløb vil vi sammen søge at identificere disse indre stressende faktorer, og klæde dig på til at gradvis øve at ændre disse.