FOBISK ANGST

Araknofobi (frygt for edderkopper)

Araknofobi er en hyppigt forekommende fobi, hvori man har en uforholdsmæssig og hæmmende angst for edderkopper. De fleste mennesker finder edderkopper frastødende og skræmmende, men ved araknofobi vil man typisk:

• Mærker voldsom ubehag når man er i nærheden af edderkopper. Her kan man fx fysisk flygte fra stedet, stivne, komme til at råbe eller lignende.

• Undersøge om der kunne være edderkopper til stede, samt have svært ved at stole på at der ikke er nogen.

• Undgå situationer hvor man kunne støde på edderkopper det kunne fx være at gå op på loftet, camping, besøge terrariet i zoologisk have mv.

Døjer man med araknofobi kan man opleve omfattende spekulation om edderkopper, og man kan gøre sig mange forestillinger om hvor der kunne være en edderkop.

​

Akrofobi (højdeskræk)

Som menneske er det rationelt at være forsigtig omkring højder. Vi lærer alle, fra vi er helt små, at højder kan være farlige og at man kan slå sig hvis man falder. Samtidig kan det være disorienterende at være højt oppe, hvilket kan gøre en svimmel og give ubehag.

Døjer man med højdeskræk, kan man have en invaliderende undgåelsesadfærd, hvor man undgår alt fra at være i høje bygninger, køre over broer til havestien derhjemme. Oplever man sig hæmmet på den måde, er det samtidig let at blive skamfuld, det er som om højdeskræk er noget man bør vokse fra. Det er uheldigt at tænke sådan, da det medfører at man søger at skjule problemet fra andre, og måske ikke får søgt hjælp.

​

Glossofobi (sceneskræk/frygt for at tale offentligt)

Angsten for at holde tale for en forsamling bliver ofte forbundet med socialfobi eller præstationsangst. Det kan dog også være noget helt for sig selv, og være uhyre invaliderende i hverdagen. Angsten kan vise sig ved større forsamlinger hvis man fx skal holde tale til en familiefest, holde et foredrag eller lignende. Men det kan også være i mindre sammenhæng som fx holde oplæg i skolen, sige noget til et personalemøde, tale mere flere kunder eller lignende. Dermed kan glossofobi vise sig ved en lang række situationer og mange arbejdsopgaver.

Det er ganske normalt at blive nervøs ved at skulle tale foran forsamlinger, men når nervøsiteten stiger til et sådan niveau hvor man gør alt for at undgå situationerne, så er der tale om behandlingskrævende angst.

​

Klaustrofobi (frygt for lukkede rum)

Klaustrofobi er en alment kendt fobi, som typisk betegnes for angst for små lukkede rum. Fobien kan dog med rette snarere siges at omhandle det at være ”fastlåst”. Eller følelsen af at være fastlåst. Derfor kan klaustrofobi vise sig ved fx lukkede rum såsom elevatorer, men også ved en biograftur hvor man føler at man ikke bare kan gå. Et hyppigt eksempel jeg kan støde på i klinikken kunne være at være ved frisøren. Man er ikke som sådan fastlåst, men det føles sådan, fordi man kan vel ikke bare gå midt i en klipning?

Når man lider af klaustrofobi kan man både frygte at der konkret skulle ske noget ifm. at man er fastlåst fx at elevatoren sidder fast. Mere hyppigt er det dog, i min erfaring, at man frygter at få det dårligt i den fastlåste situation og fx få et panikanfald.

​

Flyskræk (Aerofobi)

Forekomsten af flyskræk er formodentlig ganske udbredt, og en meget høj procentdel af befolkningen vil kunne fortælle om et ubehag og nervøsitet ved at flyve. Døjer man med flyskræk vil man typisk opleve potentiel meget intens angst ifm. at skulle flyve, og mange vil søge at undgå at overhovedet komme ud og flyve. Da de fleste typisk ikke flyve så hyppigt, kan flyskræk være en meget skjult angstlidelse, og en der er omfattet at en del skam. Samtidig kan man typisk slippe for at flyve ved at finde andre veje, fx at tage på køreferie i stedet for at flyve. Oplever man dog at det nager, at man føler sig hæmmet over at ikke kunne flyve, så kunne behandling hos en psykolog eller andet specialiseret tilbud være relevant. Flyskræk er som alle andre fobier: Det kan behandles og man kan få det bedre.

​

Nålefobi (Trypanofobi)

Lider man af nålefobi kan alene tanken om at skulle blive stukket sætte gang i kropsligt ubehag og angstforestillinger om at besvime eller lignende. Det kan medføre store vanskeligheder i ens liv, da man hyppigt har brug for at blive stukket fx ved vaccinationer og blodprøvetagning. For mange kan det udvikle sig til decideret angst for at tage til lægen eller være på et sygehus, da disse steder forbindes med ”risikoen” for at blive stukket.

Nålefobi er samtidig i en relativ særegen fobi, fordi man kan risikere at besvime ifm. at blive stukket når man har den fobi. Det er ellers usædvanligt at besvime ifm. angst, selvom mange frygter det, men ifm. nålefobi kan det faktisk være typisk (det er dog ikke alle med nålefobi som oplever at besvime, og det er heller ikke noget der sker hver gang for de der har oplevet det). Besvimelsen kommer pga. ens vasovagale respons, som fungerer anderledes end ved typisk angst. Det kan medføre store bekymringer for at besvime, og skam ift. at ikke kunne ”klare” at blive stukket.

​

Frygt for fugle (Ornithofobi)

Formodentlig en relativ sjælden fobisk lidelse, men der er muligvis tale om en underrapporteret lidelse da mange skammer sig over at frygte fugle. Det kan føles meget irrationelt at være bange for fugle, men her er det vigtigt at huske: At al angst er irrationel, og hvis man bare kunne lade være så havde man jo nok gjort det.

Døjer man med ornithofobi kan der være tale om en meget hæmmende og besværlig lidelse, da fugle er overalt og man dermed potentielt meget nemt kan komme dem nært. Således kan man komme til at udvikle en omfattende undgåelsesadfærd, hvilket kan udvikle sig til at blive meget forstyrrende for ens livsførsel.

​

Agorafobi (angst for offentlige steder)

Agorafobi betyder egentlig angsten for offentlige steder/rum, men i praksis forstås det bedre som angst for at færdes steder hvor det kan være svært at flygte eller få hjælp. Det kan fx være offentlig transport, indkøbscentre, skove og generelt at være alene udenfor hjemmet.

Angsten omhandler typisk frygten for at få det dårligt disse steder, og agorafobi kan hyppigt være forudgået at oplevelser med panikangst. Har man fået et panikanfald et sted, fx et indkøbscenter, så kan frygten for at få endnu et panikanfald udvikle sig til en frygt for at færdes lignende steder. Hermed ser man også hvordan agorafobi kan sprede sig, og man gradvist får flere steder som man undgår for at ikke få det skidt. Agorafobi er derfor en angstlidelse som det er vigtigt at få behandlet, så den ikke spænder ben for ens mulighed for at komme ud og leve livet.

​

Emetofobi (angst for opkast)

Døjer man med emetofobi kan man frygte flere ting relateret til opkast. Det kan fx være at selv komme til at kaste op, være nær/i kontakt med andres opkast, at mærke kvalme mv. Bare det at høre om opkast/bræk kan være angstprovokerende, og man kan derfor have brug for at det bliver omtalt indirekte (fx at ”få det dårligt”). Emetofobi kan derfor være en angstlidelse der vækker meget intense følelser af ubehag, hvilket kan føre til omfattende undgåelsesadfærd. Det kan fx være at undgå offentlig transport, særlige madvarer, alkohol, at være for mæt mv.