top of page

STRESS

Billede af engin akyurt

Stress er en overbelastningstilstand udviklet over længere tid, hvor kroppen og sindet er nedslidt og ikke fungerer som de plejer. Det kan være yderst pinefuldt at være stressramt, og hvert år bliver adskillige sygemeldt pga. stress. Andelen af danskere der hvert år bliver ramt af stress har været stigende i en årrække, og synes stadig at være det if. Danmarks Statistik.

Hos Klinik for Angst i Esbjerg og online kan du få hjælp af en psykolog specialiseret i behandlingen af stress. Stress kan føles som en overvældende og fastlåst tilstand, men man kan gøre noget ved det, og få det godt igen.

Stress: About Therapy
Stress: Liste

FORSTÅELSE AF STRESS

Når man taler om stress er det vigtigt at skelne mellem kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress er en naturlig kropslig og mental reaktion som igangsættes når vi udsættes for noget vi finder truende. For 100.000 år siden kunne det være en tiger på savannen, eller mødet med en anden fjendtlig stemme. I dag kunne det være at skulle til en jobsamtale, at mærke at sin chef er sur, eller at føle at ikke slå til i sin hverdag. Kroppen og hjernen kan ikke kende forskel, er det noget vi finder vigtigt som er ved at gå galt, så sættes hormoner (kortisol, adrenalin mv.) i gang så vi kan tænke og handle hurtigt. Man kan sige, at den kortvarige stress er en tilstand der hjælper hos til at afvægre den faretruende situation. Det er så ikke hver gang at tilstanden reelt hjælper, men systemet sætter i gang uanset.
Langvarig stress er konsekvenserne af at have den kortvarige stress i længere tid. Det kan være sundhedsskadeligt, for vores krop og hjerne er ikke beregnet til at være så aktiv og "effektiv" i længden. Over tid vil vi opleve at vores hukommelse og koncentration bliver dårligere, det bliver sværere at falde til ro og ens humør bliver påvirket. Fortsætter det længe nok, kan selv simple opgaver bliver helt uoverskuelige. 

 

Symptomerne på stress kan variere meget fra person til person. Nogle mærker det meget mentalt, andre mere fysisk. Fælles er dog, at de alle er konsekvens af langvarig overbelastning, og de ikke går væk, før stressen stopper med at blive aktiveret. Det kan være en proces der tager lang tid, men det er vigtigt at vide, at langt de fleste vil få det godt igen.

Oplever du at være ramt af stress, så tag kontakt og hør nærmere om dine muligheder for behandling hos en psykolog. Stress kan behandles, og du kan få det godt igen, det handler om at finde den rette vej igennem det.

bottom of page