Panikangst

Panikangst er som angstlidelse defineret ved pludseligt forekomne og voldsomme angstanfald. Disse anfald kan for mange komme uden nogen tydelig grund og sammenhæng, mens andre oplever at få dem i specifikke situationer. Fælles er dog, at oplevelsen af et panikanfald er voldsomt ubehageligt, og det føles som et tab af kontrol over sin krop og sind.

En anseelig andel af de henvendelser jeg får er vedrørende panikangst. Sundhedsstyrelsen fastslår, at op til 5 % af befolkning får panikangst i løbet af deres liv. Samtidig er panikanfaldene så ubehagelige og skræmmende, at de kan få store konsekvenser for ens liv og frihed. Heldigvis kan panikangst behandles og man kan få det bedre. Kognitiv adfærdsterapi ved en psykolog er 1. valget, og du kan igennem Klinik for Angst få psykologbehandling i Aarhus og Esbjerg.

Billede af Nong V

Introduktion til panikangst

Et panikanfald er typisk af kortere varighed, men kan strække sig fra få minutter til gentagne anfald over flere timer. Disse anfald skal komme 3-4 gange om måneden før man kan tale om decideret panikangst rent diagnostisk. Reelt vil man dog opleve varierende hyppighed.

Under et panikanfald vil man kunne opleve en lang række fysiske symptomer, herunder:

  • Åndedrætsvanskeligheder.

  • Svimmelhed.

  • Sveden.

  • At ryste voldsomt i kroppen.

  • Hjertebanken.

  • Smerter eller trykken i brystet.

Disse fysiske oplevelser kan i sig selv være meget ubehagelige, og mange kan opleve frygt for fx hjertestop, blodpropper, hjerneblødninger mv. Ligeledes kan mange der døjer med panikangst frygte at simpelthen miste kontrollen over sit sind og blive sindssyg.

Udvikling af panikangst og agorafobi

Vi besidder alle evnen til at gå i panik. Faktisk er det at kunne blive voldsomt bange en nyttig egenskab. Som du kan læse mere om på siden om Angst, så hjælper angst os med at handle bl.a. igennem den automatisk igangsættelse af kroppen. Ved panikangst er der dog ikke nogen fare på færde, så man kan sige at igangsættelsen sker på baggrund af en ”falsk positiv”. Når man på den måde oplever at ens angstsystem går i gang, uden en tydelig ydre årsag, ja så vil man automatisk søge efter årsager. Det er grunden til, at man kan blive bange for fx hjertestop eller begyndende sindssyge under et panikanfald. Samtidig er det sådan, at nogle mennesker bare har ekstra let ved at mærke panik, alene på grund af deres genetik og medfødte fysiologi. På den måde kan det første panikanfald opstå ved en tilfældighed, men sætte gang i en negativ spiral.

Fordi panikanfaldene er tilbagevendende ser man nemlig typisk, at de der bliver ramt udvikler forventningsangst. Her vil man opleve, at konstant bekymre sig om hvornår og hvor det næste panikanfald vil komme. Man kan begynde at gå og mærke efter i sig selv om det er på vej. Måske er der særlige situationer som bliver farlige fordi man har oplevet anfald der fx at købe ind eller gå i gågaden.

Desværre udvikler mange med panikangst det man kalder for Agorafobi. Det betyder kort sagt, at man begynder at undgå flere og flere situationer hvor man frygter at kunne få et angstanfald. Det kan ende med at være et stort problem og virkelig hæmme en fra at leve livet.

Billede af Marcel Eberle
Billede af Roma Kaiuk

Behandling af panikangst

Klinik for Angst tilbyder specialiseret psykologbehandling af panikangst i Aarhus og Esbjerg.

Et behandlingsforløb vil altid starte med en grundig gennemgang af hvordan du oplever dine angstanfald, hvornår de opstår og hvordan de har udviklet sig. Her vil vi også se på om du tidligere har oplevet angst og hvordan det har påvirket dig dengang.

Et centralt element i panikangst er oplevelsen af at tabe kontrollen over sig selv, og den dertilhørende frygt for hvad der foregår. Derfor er et centralt element i behandlingen af panikangst det man kalder for psykoedukation. Psykoedukation betyder egentlig at du bliver uddannet i hvordan psyken fungerer, helt specifikt om hvordan angst fungerer. Når du bedre kan forstå hvad der foregår under et angstanfald, så kan det markant sænke hvor skræmmende ud oplever anfaldet. Det kan faktisk nogle gange i sig selv være nok til at stoppe anfaldene.

Dernæst vil behandlingen primært handle om de tanker du gør dig om anfaldene og eksponering.

I arbejdet med dine tanker, vil vi se de på forestillinger du har om dine evner til at håndtere anfaldene, hvilke værktøjer du kan bruge under et anfald og dit selvbillede i relation til angsten.

Eksponeringsdelen omhandler at vi sammen lægger en plan for, hvordan du gradvist kan udfordre dig selv og angsten. Det kunne fx være at gradvist øve sig i at opsøge situationer du er begyndt at undgå, eller måske at presse din krop med motion for at få pulsen op. Uanset hvilke områder du skal udfordre, så kan du have ro i, at vi ikke kaster dig ud i udfordringer du ikke føler dig klar til.