Klinik for Angst søger psykolog på deltid i Aarhus

Hvis du interesserer dig for behandlingen af angst og stress, og du mangler en deltidsstilling på en dag om ugen, så læs med her.

 

Klink for Angst arbejder specialiseret med psykoterapeutisk behandling af angst- og stressproblematikker. Grundet travlhed, og ønsket om fortsat udvikling af klinikken, opslås nu en stilling på, i første omgang, 7,5 timer om ugen samlet på en dag. Der vil være arbejdsplads i Aarhus.

 

Som ansat vil du få muligheden for at fokusere på psykoterapi indenfor et afgrænset område. Her vil du få rammerne til at fokusere på terapien, at dyrke din interesse og fortsat dygtiggøre dig. Du vil maks. tage 4 samtaler pr. dag, så du har god tid til den enkelte klient. Du vil i vid udstrækning selv kunne tilrettelægge din arbejdstid og kalender.

 

Klinikken arbejder som udgangspunkt med Kognitiv Adfærdsterapi (2. bølge), men dette er ikke et rigidt krav. En passion og interesse for angst og stress, og en villighed til specialisering er dog nødvendigt. Samtidig bruges effektmåling i alle forløb, så vi kan følge med i, om klienterne får det bedre.

 

Dine arbejdsopgaver vil i overvejende grad være af psykoterapeutisk karakter med individuelle klienter, men der vil også være opgaver med tekstproduktion til hjemmeside mv. Grundlæggende vil du blive en aktiv spiller i udviklingen af klinikken. En klinik der har til formål at levere den bedst mulige behandling af angst og stress. Dermed kan der også på sigt blive mulighed for gruppebehandling, foredrag og undervisning.

 

For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet cand. psych. Du skal gerne have autorisation, eller være godt på vej til den.

Der vil være tale om en ansættelse på ordinære vilkår.

Kontakt

Hvis ovenstående lyder interessant, så send din ansøgning og CV til indehaver Frederik Schmidt på kognitivaarhus@gmail.com.

Der er ansøgningsfrist 30. juni, og der indkaldes løbende til samtaler.

Ved uddybende spørgsmål kan der tages kontakt på: 22 29 22 49.